Service af aircondition og klimaanlæg

Aircondition og klimaanlæg er ikke længere en luksus forbeholdt store og dyre bilmodeller. Over 80 % af alle biler på de danske veje har aircondition eller klimaanlæg. Har du nogle gange undret dig over, hvordan dit Aircondition system i bilen virker?

Topmoderne faciliteter

30 års erfaring

Miljøsikring

Mobilitetsservice

Service af bilens airconditionanlæg

Et service af bilens aircondition-/klimaanlæg er med til at sikre optimal afkøling og afdugning af din bil. Får du samtidig renset anlægget og skiftet pollenfilteret, undgår du bakterier som kan fremkalde eller forværre allergi, ondt i halsen og snue, samt lugtgener.

Vi siger, som en tommelfingerregel, at bilens airconditionanlæg gerne skal tjekkes én gang årligt og serviceres hvert andet år.

Fordele ved et serviceret aircondition-/klimaanlæg

Services udføres med højeste kvalitet og garanti hos PF Biler. 

Skærpede miljøkrav til autoværksteder

Vores nye bilværksted er bygget i 2016. Ét af vores væsentligste fokusområder har været, at fremtidssikre vores forretning på miljøområdet. Miljøstyrelsen hæver løbende barren for miljøbeskyttelse på værkstederne. PF Biler efterlever alle de skærpede krav om:

  • Håndtering og bortskaffelse af affald og spildolie
  • Luft- og lugtforurening
  • Vandforurening
  • Afstandsregler til forureningsfølsomme områder

Da vi vasker gulvet i hele virksomheden hver dag, kan vi i spøg bede Miljøstyrelsen om at fjerne fodtøjet, når deres repræsentanter kommer på kontrolbesøg på vores autoværksted.

Tætte relationer - bedre service

Vores erfaring viser, at jo tættere relationer, vi har til vores kunder og deres biler, jo bedre kan vi hjælpe med alle behov som bilejer. Det indgående kendskab giver mulighed for, at udføre den bedste reparation og vedligeholdelse, inklusiv total service, som eksempelvis landsdækkende vejhjælp, og i sidste ende med prisgaranti på de samlede bilomkostninger.


Vi har derfor indført vores eget koncept, som vi kalder Mobilitetspartner, der godt beskriver vores vision.

Vigtig information om aircondition og service

Det er vigtigt at bemærke, at tjek af aircondition er ikke altid inkluderet i de almindelige serviceeftersyn hos mærkeværkstederne. I vores serviceeftersyn tjekker vi:

  • Smøring

  • Pakninger for utætheder og sprækker

  • Kølemiddel

  • Luftfilter og tørrer

Vi skifter også olie på anlægget, så du ikke risikerer at kompressoren løber tør for smøremiddel og går i stykker. Vi sørger naturligvis også for at skifte luftfilter, når det er nødvendigt, og vi kontrollerer tørreren, som skal udtrække fugt og snavs fra kølemidlet.

 

Vi tjekker gerne dit airconditionanlæg, når vi alligevel har din bil til serviceeftersyn, eller hvis du beder os specifikt om det. Det er vigtigt at efterse airconditionanlægget med jævne mellemrum, og som udgangspunkt bør der ikke gå mere end to år mellem hvert eftersyn. Hvis du kører meget, er det en god idé at få efterset airconditionanlægget hvert forår, inden sommerens varme rammer os. Hvis du oplever, at der er fugt eller dårlig lugt i bilen, er det tegn på, at der har samlet sig en bakterieflora i dit airconditionanlæg, hvilket også giver anledning til et tjek.

Hvorfor bruge Aircondition jævnligt?

Vejret i Danmark, inviterer ikke just til at have aircondition tændt med jævne mellemrum. Når anlægget derfor oftest kun bruges henover en sæson eller to, mister det sin effekt og udtørrer tætningerne i kompressoren, hvilket resulterer i et ildelugtende og dårligt klima i kabinen. Er det rigtig slemt, kan der forekomme bakterier og skimmelsvamp i bilens kabine, hvilket kan være sundhedsskadeligt.

Derfor anbefaler vi, at klimaanlægget eller Aircondition kører mindst et par gange om ugen, i minimum et kvarters tid. Og husk at slukke for anlægget min. 5 minutter inden stop, så kondensen kan nå at fordampe.

Hvorfor er det vigtigt at forstå dit a/c anlæg:

  • Central for klimaet i bilen

  • Behov for vedligeholdelse

  • Kræver regelmæssig brug

  • Korrekt vedligeholdelse er billigere end et nyt klimaanlæg

  • Skab et renere klima i kabinen
 

Om vinteren får vi altid problemer med dug på indersiden af bilruderne. Aircondition skaber tør luft i kabinen, som gør at duggen hurtigt forsvinder fra ruderne. Det er derfor vigtigt at få tjekket bilens aircondition, inden vinteren banker på.

Koster det ekstra energiforbrug, når anlægget kører?

Der er delte meninger, om hvorvidt at bilen bruger ekstra brændstof, når klimaanlæg og aircondition er kører. Hvis alternativet er, at man i stedet kører med åbne vinduer, så er der næsten ingen forskel i forbrug. Desuden er nyere systemer mindre energikrævende, da processorstyringen er meget mere præcis, end i ældre modeller.

Tjek instruktionsbogen

Husk at du i bilens instruktionsbog, kan læse præcis hvordan klimaanlægget eller A/C virker i lige din bil. Her vil der ofte også stå, hvad producenten anbefaler af regelmæssig service. Det kan være en god tommelfingerregel, men er din bil af ældre dato og bliver anlægget brugt sæsonvis, så kan hyppigere service være fornuftig.

Service af airconditionanlæg

Med tiden taber din bils airconditionanlæg kølemiddel. Et airconditionanlæg indeholder mellem 500 og 700 gram kølemiddel, og mister mellem 80 og 100 gram om året. Det er helt almindeligt, men ikke uskadeligt. Hvis din bils airconditionanlæg taber for meget kølemiddel, holder anlægget hurtigt op med at køle. Det kan ødelægge kompressoren, hvilket kan blive en bekostelig affære. Du bør altså ikke vente med at få dit airconditionanlæg efterset, indtil du kan mærke, at det ikke længere virker.

Et bedre indeklima

Din bils airconditionanlæg betyder meget for indeklimaet i din bil, for det er på den måde, at du regulerer både temperatur og fugtighed. Hvis luften i kabinen er fugtig, kan der være svampesporer i luften, som ikke forsvinder af sig selv. Tværtimod kan de give helbredsproblemer for både dig og din familie.

Aircondition – også om vinteren

Selvom det er fristende at slukke for airconditionanlægget om vinteren, for at spare brændstof, er det en dårlig idé. Hvis anlægget ikke kører i mange måneder, risikerer du, at pakningerne bliver tørre og utætte, fordi smøremidlet står stille. Et defekt airconditionanlæg er i sidste ende meget dyrere at reparere, end at køre med airconditionanlægget tændt om vinteren. En behagelig sidegevinst er, at du får et tørt indeklima i bilen, selvom du har varme på om vinteren.

 Ønsker du professionel hjælp til at kontrollere din bils Aircondition anlæg, så kontakt os gerne.

Vi har lige nu et særdeles favorabelt tilbud på service af aircondition og klimaanlæg. Prisen inkluderer efterfyldning af kølemiddel, sporemiddel og klimakompressorolie.

Kontakt Peter – vi kører med tilbud på total eftersyn hele sommeren. 

Kender du vores nye medarbejder?

Vi søger en Karrossetekniker/pladesmed til vores værksted.