Dæk og ikke mindst lufttrykket i dækkene er noget af det vigtigste at kontrollere, for at opnå en sikker og komfortabel kørsel. Læs med her og forstå, hvorfor det er vigtigt at have et korrekt dæktryk og, hvordan du som bilejer selv kan kontrollere dæktryk på bilen.
Påvirker dæktrykket brændstofforbruget og miljøet?
Det korrekte dæktryk på din bil er afgørende for en optimal ydeevne. For meget eller for lidt luft i dækkene reducerer kontakten med vejen, hvilket betyder at du risikerer udskridning og bevirker samtidig et højere brændstofforbrug.
Bremse- og køreegenskaber er således afhængige af et korrekt dæktryk, og dækkene slides hurtigere, hvilket øger risikoen for skader på dækket. Korrekt dæktryk mærkes ikke kun på bilens køreevne, men også pengepungen og miljøet. Er dæktrykket for lavt med blot 0,5 bar på et enkelt dæk, stiger brændstofforbruget med 2-3 %. Er dækket for lavt på samtlige af bilens fire dæk stiger forbruget tilsvarende. Det er noget, der kan mærkes økonomisk, og det påvirker følgeligt også miljøet negativt.
Hvordan tjekker jeg lufttrykket på dækkene?
På de fleste tankstationer og værksteder kan du låne en dæktryksmåler. Det korrekte lufttryk kan du finde i bilens instruktionsbog. Det kan nemlig variere afhængigt af belastning, hastighed og typen af dæk.
Dækkene bør kontrolleres, når de er kolde, da målingsresultatet ikke vises korrekt efter lang tids kørsel med høj hastighed, der varmer dækkene op. Derudover skal du altid huske at skrue ventilhætten stramt på efterfølgende. Mister du hætter til dækket bør det erstattes straks, idet du ellers risikerer, at ventilerne begynder at lække. Er du usikker på noget, kan du altid kontakte et værksted, og helst PF Biler 😊.
Hvor ofte skal jeg lufttrykket tjekkes?
Ligesom så mange andre ting, når det kommer til din bil, er det bedst at være på den sikre side. Derfor anbefaler vi, at du tjekker dæktrykket hver 14. dag. Da det som beskrevet ovenfor er nemt at få kontrolleret dæktrykket i dækkene, kan det kraftigt anbefales, idet du både opnår en sikrere og mere komfortabel kørsel samt sparer på brændstoffet.
Lovkrav om automatisk dæktryksovervågning
Fra 1. november 2014 blev det lovpligtigt for alle nye personbiler solgt i EU (med undtagelse af Sverige), at have det automatiske dæktryksovervågningssystem TPMS (Tire Pressure Monitoring System) installeret. Det gælder biler, der blev indregistreret første gang 1. november 2014 eller senere. Dog er der intet krav om, at TPMS skal eftermonteres på ældre biler.
Der findes en række forskellige typer TPMS, men de overordnede krav er de samme. Registrerer føleren et tryktab på 20 pct. eller mere, eller er der et tryk på mindre end 1,5 Bar, skal det inden for maksimum 10 minutter registreres som en dæktryksfejl i bilens overvågningssystem – og føreren vil hermed få besked.
Hvad sker der noget jeg skifter mellem sommer og vinterdæk?
Dæktryksføleren sidder på fælgen og ikke på dækket. Derfor kan du genbruge føleren når der skiftes sæsondæk. Vær dog opmærksom på at dele af føleren (ventilen) kan beskadiges hvis de flyttes fra fælg til fælg. Ventilen kan udskiftes separat, hvis den beskadiges.