Single.php 10 gode råd til bilferien! -
Vi har åbent fra 07.30 til 16.30 - Ring på 86 941 990
Ring for vejhjælp - 86 94 19 90
Klik på nummer og det ringer op

10 gode råd til bilferien!

1. Husk at tjekke dæktrykket. Når bilen pakkes kommer der ekstra vægt ned på dækkene. Så justér dæktrykket i forhold til den ekstra vægt. Og kontrollér at dækkene er friske til at klare den ekstra belastning fra højere fart og ekstra vægt. Tjek derfor dækkenes mønsterdybde og slitagen inden afgang.

2. Undgå løse ting i bilen under kørslen. Skulle uheldet være ude, så forvandles løse genstande i bilen til flyvende projektiler, og vil gøre stor skade, hvis man bliver ramt.

3. Husk at tjekke væskerne på bilen, og fyld op, hvis noget står lavt.

4. Tilrettelæg ruter, og tjek om der er vejarbejde, betalingsveje, EL-standere(hvis I kører EL bil) osv. På den måde undgås øvoplevelser som ekstra kilometer og uforudsete omkostninger.

5. husk at placere den tunge baggage nederst i bilen. Balancen i bilen er vigtig, især ved bjergkørsel og motorvejskørsel. Påtænker I at montere tagboksen, så husk at det skal være den lette baggage, som skal i boksen.

6. Hold gode pauser undervejs og gerne hver 2. time. Lad børnene lege med en bold eller et sjippetorv så de får brugt noget energi. Gå eventuelt en tur hvis det er muligt.

7. Luft bilen og hold kabinen ren under turen. Bilen kan hurtig blive beskidt og varm. Det skaber et indelukket klima i bilen på bilferier, og resulterer ofte i hovedpine, irritation og træthed.

8. Vær opmærksom på særlige regler i de forskellige europæiske lande. Medbring gule veste, alkoholtester, miljømærker, hvis du kører i lande såsom Italien, Spanien, Portugal, Østrig, Tyskland og Frankrig.

9. Husk rigeligt med mad og drikke. Brug gerne en køleboks, så medbragt mad kan holde sig i længere tid.

10. Børnene medbringer sjældent megen tålmodighed på bilferier, så bring alle typer underholdning, og det kan hjælpe at forkæle dem med lidt godter på de lange stræk.

Ferietjek
Læs mere om en sikker bilferie under Ferietjek, og om hvordan du sikrer, at bilen er et trygt transportmiddel under hele turen. Lad eventuelt os foretage en feriegennemgang, der indeholder kontrol af alle væsker, styretøj, dæk og fælge samt visuel kontrol af bremser og batteritjek. I alt gennemgår vi 20 punkter, så bilen føles tryg for hele familien.

Tryg bilferie

Tryg bilferie for hele familien